Børn
Det kan være en god ide at komme forbi kiropraktoren med dit spædbarn eller tumling, da de – ligesom voksne – kan have spændinger i muskler eller låsninger i led.
Hos spædbørn kan disse spændinger og låsninger ses ved favoritside med nakken, skævt baghoved eller at kroppen ligger i bananform. Der kan også opleves problemer ved amning.
Ofte vil der sammen med disse symptomer ses hyppig gråd, uro og evt dårlig søvn hos barnet.
Hos de større børn evalueres på de motoriske milepæle – hvor kiropraktoren vurderer om barnet er godt med ift den forventede motoriske udvikling. Det kan fx være om barnet kravler som forventet, står og går som forventet. Hos endnu større børn kan man undersøge for om der ligger mekaniske problemer bag, at barnet fx er lidt klodset og snubler over fødderne ved løb o.l.
Ved de store børn kan uro, dårlig søvn, kort lunte og irritation være udtryk for noget der generer.
Behandling af børn er altid tilpasset barnets alder og størrelse og vil være meget nænsomt og skånsomt, sammenlignet med den behandling du måske selv modtager. Der er primært tale om lette tryk og stræk, samt evt. let massage, for at løsne led og muskler.